glasharmonika

Description

På en akse, der kan drejes med et fodbræt, er anbragt 37 glasklokker i aftagende størrelser. Når klokkerne drejes rundt ved fodtrittet, bringes klokkerne til at lyde ved at berøres med fingrene, der er befugtede med vand. Rund kasse. Denne type glasspil blev opfundet af den amerikanske statsmand Benjamin Franklin i 1761. De afstemte glasskåle er monteret på en akse, som drejes ved hjælp af en slags pedal. Skålenes placering har flere fordele frem for de fritstående glas i de tidligere glasspil: a) den roterende bevægelse udføres af skålene, b) det er muligt at spille på flere end to glas ad gangen, c) toneomfanget øges - denne glasharmonika har et toneomfang på tre oktaver (f1 - f3). Inden spillet fugtes skålene med en svamp. Skålene roterer over et zinkforet trug med vand, som musikeren dypper fingrene under spillet. Når kanten af skålene berøres let med det mellemste led af fingrene, sættes glasset i svingninger.